Erhvervspartner
Virksomheder har mulighed for at blive erhvervspartner hos Diabetesforeningen.
Som tak sætter vi jeres logo (med link hvis det ønskes) på vores website under samarbejdspartnere og I får vores støttelogo til brug på jeres egen hjemmeside og i e-mailsignaturer, så signalet om jeres ansvarsbevidsthed spredes mest muligt. I får også mulighed for at kontakte Diabetesforeningens rådgivning, så virksomheden kan forebygge type 2-diabetes blandt medarbejderne.
Det koster 2.500,- kr. (+ moms) om året at være erhvervspartner og er fuldt fradragsberettiget.
Du vil som tak for din støtte få:
Vi lægger jeres logo (evt. med link) på diabetes.dk
I får vores støttelogo til brug på jeres egen hjemmeside.
Rabat ved køb af fx opskriftsbøger mv. i Diabetesforeningens netbutik.
Diabetesforeningen arbejder for sagen
Vi gennemfører løbende kurser for børn, der er ramt af type 1-diabetes og deres familier, hvor de sammen med læger og sygeplejersker kan få styr på deres liv. De møder mennesker i samme situation og kan udveksle erfaringer. Videre arbejder vi lokalt, regionalt og nationalt for at holde fokus på alle aspekter af livet med diabetes: Behandling, fysisk og psykisk sundhed, arbejdsliv og økonomi. Mere end 260.000 danskere er ramt i dag.
Støtte til foreningen
Ud over egne undersøgelser og projekter, støtter vi en bred vifte af forskningsprojekter, som omhandler diabetes. Også i år uddeler Diabetesforeningen legater til danske diabetesforskere.
Copyright: Martin Dam Kristensen